Økonomiaftale: Regeringen fortsætter ødelæggelsen af velfærden

Pressemeddelelse fra Velfærdsalliance-DK 10. juni 2016


Den enorme folkelige modstand, der har været mod omprioriteringsbidraget, har haft effekt: Omprioriteringsbidraget afskaffes fra 2018, og i 2017 tilbageføres 2,2 mia. kr. til kommunerne til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder i lyset af flygtningesituationen.

Det siger den netop offentliggjorte økonomiaftale mellem regering og kommuner.

Regeringen har imidlertid ikke givet op. Den har indført et nyt begreb, et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, som fra 2018 vil konfiskere 1 milliard fra kommunerne hvert år.

Økonomiaftalen betyder konkrete besparelser for 0,8 milliarder kroner og en underfinansiering af kommunernes økonomi med 2 milliarder.

Jan Hoby, næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og talsmand for Velfærdsalliancen udtaler:

KL’s topfolk har svigtet deres løfter om at modstå regeringens sparekrav. Venstre, DF og Socialdemokraterne har valgt at tage et medansvar for besparelserne. De havde borgerne og de ansatte bag sig, men valgte skammeligt at bøje sig, så nu skal de enkelte kommuner i gang med sparekniven og fyresedlerne. At nedskæringerne skifter navn fra omprioriteringsbidrag til moderniseringsprogram er jo rent spin, for nedskæringskravet består, siger Jan Hoby, og fortsætter:

Det eneste positive, der er at sige om denne aftale, er, at den havde været meget værre, hvis ikke det havde været for Velfærdsalliancens landsdækkende protest den 12. maj i 74 kommuner og for den massive modstand fra borgmestre, kommunalpolitikere, ansatte og borgere i hele landet. Den gode historie bag den dårlige aftale er, at det kan betale sig at protestere mod nedskæringer og kæmpe for bedre velfærd.”

Økonomiaftalen vil medføre dårligere velfærd, dårligere service og lægger op til fyringer, hvor særligt det administrative personale skal holde for. Regningen hos børnene, de ældre og udsatte, som får mindre hjælp og færre mennesker omkring sig. Der bliver færre offentlig ansatte til at løse flere opgaver, og det er uholdbart for både ansatte og borgerne, når der ikke er tid til at løse opgaverne fagligt forsvarligt. Det vil betyde endnu dårligere arbejdsmiljø, mere sygefravær og øget brutalisering af arbejdslivet for titusindvis af offentlige ansatte.

”I Velfærdsalliance-DK ved vi, at den folkelige modstand mod flere besparelser i kommunerne er massiv. Mere end 100 organisationer har sluttet sig til Velfærdsalliance-DK. Derfor vil vi fortsætte det kommunale oprør ude i alle Danmarks 98 kommuner, hvor vi vil fastholde kravet om at bevare velfærden, og forhindre serviceforringelser og fyringer. Det kulminerer den 15. september med demonstrationer i hele landet, hvor borgere, ansatte og lokalpolitikere står sammen om velfærdsdanmark”, siger Jan Hoby”

Sådan rammer besparelserne:

Aftalen indebærer nedskæringer på næsten en milliard:

• Omprioriteringsbidrag og nedskæring af servicerammen 0,2 mia. kr.

• Effektiv administrativ drift skal ”frigøre” 0,3 mia. kr. i 2017.

• Anlægsrammen sættes ned med 0,3 mia. kr.

• KL anslår at ældre og flygtninge ville kræve 2 mia. kr. ekstra i 2017 for at undgå serviceforringelser.

• Moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal ”frigøre” 1 mia. kr. hvert år fra 2018.

For yderligere oplysninger kontakt Jan Hoby på telefon 3094 8142

Følg Velfærdsalliancen-DK på www.velfaerdsalliance.dk

Andre kontaktpersoner fra velfærdsalliancen:

  • Ulla Gram, Formand FOA Silkeborg. Mobil: 24988706
  • Lone Reinholdt, Kasserer BUPL Fyn. Mobil: 41393725
  • Julie Kyndesgaard, Formand KFO. Mobil: 26344050
  • Kristian Gaardsøe, Formand FOA Aalborg. Mobil: 21244399
  • Nicolai Arentz, HK Ungdom. Mobil: 50507092
Velfaerdsall VA har ønsket en større velfærdsbevægelse siden januar 2016. For uden massebevægelse, ingen forandring https://t.co/vJz809igEJ #dkpol #7nov
Velfaerdsall Mener @kommunerne der er penge nok til velfærd, siden de indgår økonomiaftale med @larsloekke om #skattelettelser https://t.co/R5P5ISwntN
Velfaerdsall Desværre tyder meget på at @larsloekke vil kræve flere velfærdsnedskæringer i forhandlinger med @kommunerne #dkpolhttps://t.co/uKyqSUg1Mn
Velfaerdsall Godt opråb fra faglige ledere til @folketinget Skal velfærdsnedskæringer stoppes kræver det at holdning gøres til h… https://t.co/RgWkxpt3cn
Velfaerdsall Krammer til @kommunerne - STÅ FAST mod nedskæringer på den offentlige velfærd. #sammenstårvistærkest #kompoldkhttps://t.co/vuBpvyA2uH