Demonstrationer over hele Danmark den 10. maj

Den 10. maj er der demonstrationer foran en lang række rådhuse og sygehuse over hele Danmark. Ansatte i både den offentlige og private sektor protesterer sammen med borgere mod nedskæringer i kommuner og regioner.

Kommunerne og regionerne skal snart økonomiforhandle med regeringen. Vi ønsker, at lokalpolitikerne på tværs af partier skal stå vagt om det kommunale og regionale selvstyre og sige nej til flere besparelser.

Den 10. maj siger vi nej til:

  • Nej til Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet, som bare er et omprioriteringsbidrag version 2.0, og som er en undskyldning for at stjæle 1 milliard fra kommunerne hvert eneste år.
  • Nej til produktivitetskravet på to procent på sygehusene. De ansatte kan ikke blive ved med at skrue tempoet op uden at sætte både deres eget og patienternes liv og helbred på spil.
  • Nej til Budgetloven, som holder kommunernes og regionernes budgetter i en skruestik uden mulighed for at finansiere udgifterne til flere børn, flere gamle og flere flygtninge.

Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen For Socialpædagoger og talsmand for Velfærds-Alliancen i København: ”Både Venstre og DF lider under dårlige meningsmålinger. De tør ikke lægge sig ud med alle borgmestrene. Så det er nu, at lokalpolitikerne skal vise, om de holder med de borgere, der har valgt dem ind, eller ej. Vi opfordrer alle, der er trætte af nedskæringer på daginstitutioner, skoler og plejehjem til at møde op den 10. maj i de byer og kommuner, hvor ansatte, borgere og politikere samles under velfærdsalliancens paraply for at fortælle Lars Løkke Rasmussen, at vi ikke gider flere nedskæringer,” siger Jan Hoby.

VelfærdsAlliance-DK opstod i 2016 i kampen mod omprioriteringsbidraget.

Man kan finde alle demonstrationer den 10. maj her.

Kontakt og info:

København. Jan Hoby. 3094 8142
Hørsholm. Annette Pollas. 6126 9895
Lyngby-Taarbæk. Katja Schilling. 2331 2829
Odense. Mette Rahbæk. 2570 9493
Vejen. Carina Bruhn. 5079 1748
Tønder. Claus Højsgaard. 9115 1500
Holbæk. Lasse Bertel.
Aarhus. Hans Jørgen Vad. 2984 7734
Albertslund. Helge Bo Jensen. 2451 7858
Nyborg. Martin Stenmann. 2592 1125

Velfaerdsall Vi bakker op om Danmark for Velfærd! Sammen er vi stærkest #dkpol #dkarbejde https://t.co/J0lmFIjR3e https://t.co/BE8ynR0vML
Velfaerdsall VA har ønsket en større velfærdsbevægelse siden januar 2016. For uden massebevægelse, ingen forandring https://t.co/vJz809igEJ #dkpol #7nov
Velfaerdsall Mener @kommunerne der er penge nok til velfærd, siden de indgår økonomiaftale med @larsloekke om #skattelettelser https://t.co/R5P5ISwntN
Velfaerdsall Desværre tyder meget på at @larsloekke vil kræve flere velfærdsnedskæringer i forhandlinger med @kommunerne #dkpolhttps://t.co/uKyqSUg1Mn
Velfaerdsall Godt opråb fra faglige ledere til @folketinget Skal velfærdsnedskæringer stoppes kræver det at holdning gøres til h… https://t.co/RgWkxpt3cn